Om Truemomentsfoto - Din fotograf

Jeg har haft en passion for fotografi siden barndommen, men det var som 16-årig, jeg for alvor begyndte at fordybe mig i det og bruge tid og energi på at udvikle min stil.
Jeg er IKKE uddannet fotograf, men er hobbyfotograf.

Mit primære fokus er dyr og bryllupper – to vidt forskellige verdener, men begge fulde af ægte følelser og smukke øjeblikke. Jeg elsker også at blive udfordret, og derfor søger jeg indimellem både særlige dyr og personer, som kan bidrage til unikke projekter – ofte til en særlig, fordelagtig pris.

Især elsker jeg at fotografere i action – dér, hvor man virkelig kan mærke relationen og lidenskaben. Det kan være kontakten mellem hund og ejer under træning, eller kærligheden mellem brudeparret på deres store dag.

Portrætter har også en helt særlig plads i mit hjerte. Her har jeg fokus på at fremhæve de unikke træk hos både dyr og mennesker – det, der gør netop dem til noget særligt.
Som noget nyt tilbyder jeg nu også fotografering til både konfirmationer og barnedåb.

Du vil ofte finde mig til hundearrangementer og træninger, hvor jeg både deltager og fotograferer. Jeg tilbyder også individuelle photoshoots og dækker særlige events, hvor jeg arbejder tæt med den enkelte og skaber billeder med personlighed og dybde.

Privat bor jeg sammen med min 5-årige søn, vores hund og to fugle.
Min fritid går med familien og hundetræning – blandt andet i Politihundeforeningen og lidt IGP ved siden af. Jeg har tidligere også trænet canicross og scooterbike, og jeg er stolt af at være én af de første certificerede Canicross-instruktører i Danmark – selvom den del i øjeblikket holder pause.

150+

Kundetilfredshed

@CANTOR

@Genbrugsmastiff

24 Timer

Jeg bestræber jeg på at svare indenfor 24 timer